fredag den 29. august 2008

Hvad er forskellen på liberalisme og socialisme

I disse dage kan man i pressen læse at den røde blok har overhalet den blå (heldigvis har vi stadigt langt til næste valg), men i en sådan situation må man også se på hvordan det kan være, og jeg svært ved andet end at det må være den sædvanlige kurve for enhver regering der er i en bølgedal.

Men ved samme lejlighed synes jeg også at det må være på sin plads at huske sig selv på hvad de grundlæggende forskelle på socialisme og liberalismen egentlig er (idet dette er de 2 store ideologier i vores styre). Så derfor tog jeg mig lige en søgning på Wikipedia, og blev atter bekræftet i hvorfor jeg er placeret hvor jeg er...

Liberalisme dækker over en bred samling af ideer og teorier om et samfunds opbygning, der med rod i oplysningstiden anser individuel frihed for at være det vigtigste politiske mål.
Liberalismen understreger individuelle rettigheder og lige muligheder. Selvom forskellige former for liberalisme forsøger at opnå målet via forskellige midler, kan man generelt fastslå, at liberale støtter sig til en række principper, herunder ejendomsretten, ytringsfrihed, en begrænset statsmagt, retsstaten, det civile samfund og en fri udveksling af ideer. Derudover støtter liberale enten en markeds- eller blandingsøkonomi, men ikke planøkonomi.
Liberale er afvisende overfor en række af de antagelser, der dominerede tidligere teorier om samfundets opbygning, herunder kongens ufejlbarlighed, arvelige privilegier og statskirker.
Indenfor liberalismen findes to hovedstrømninger, som konkurrerer om at bruge termen ”liberal” og som har modstridende holdninger til, hvordan frihed defineres. Klassisk liberale og libertarianere mener, at den eneste form for frihed der findes, er frihed fra tvang. De ser statsmagtens indblanding i økonomien, som en form for tvang, der er med til at begrænse individets økonomiske udfoldelsesmuligheder og foretrækker derfor markedsøkonomiske politikker. Ligeledes er de imod ideen om en velfærdsstat. Socialliberale mener, at statsmagten skal tage en aktiv rolle i individernes liv og aktivt forsøge at forøge deres frihed. Således mener de, at individer kun kan være frie, når de er sunde, uddannede og til en vis grad økonomisk ligestillede.

Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol og kommer alle samfundets medlemmer til gode. Denne kontrol af produktionsmidlerne kan have forskelligt udtryk. Der kan fx være tale om statsejerskab, kooperativer eller arbejdernes direkte ejerskab over deres egen arbejdsplads. Socialisme står således primært i modsætning til kapitalisme som økonomisk system, og liberalisme som politisk system.

Og når vi nu er igang, så fandt jeg også lige det som til tider kaldes ultraliberalisme:
Libertarianisme er en betegnelse for et bredt spektrum af politiske filosofier, som prioriterer individuel frihed højt og forsøger at minimere eller endog fjerne statsmagten. Filosofien fremføres oftest som en teori om retfærdighed, om end der ikke er noget forenet princip eller sæt af principper, som alle libertarianere kan forenes omkring. Libertarianismen har imidlertid stærke rødder i især liberalistisk og anarkistisk filosofi. Således er mange libertarianere enten tilhængere af en minarkistisk statsform eller et markedsanarki.
Libertarianismen er traditionelt blevet forsvaret enten på grundlag af konsekventialistiske principper eller som en rent naturretlig doktrin. Støttere af den førstnævnte tilgang betegner ofte sig selv som klassisk liberale, medens tilhængere af sidstnævnte slet og ret holder sig til libertarianere.
Termen libertarianer er meget udbredt i USA, hvor begrebet liberal er mere flertydigt end i visse andre dele af den vestlige verden. I Danmark er det således ikke unormalt for personer, som tilslutter sig denne gren af liberalismen, blot at kalde sig selv for liberale. En forøgelse af tilgængeligheden af især amerikansk litteratur om emnet synes dog at vidne om, at termen vinder større indpas i dansk sprogbrug.

Se flere her

tirsdag den 12. august 2008

Glimrende skævvridning af Danmark!

Jeg troede alligevel ikke at det skulle overgå mig, på samme uge at opleve både statsministeren og oppositions"lederen" at kæmpe om at skævvride Danmark og lægge partisansøm ud for vores transportsystem i Danmark.

At statsministeren ønsker dyrere brændstof er da noget af en liberal tankegang må man sige! - Jeg forstår ikke hvordan den holdning kan have rod i Venstre. Dette vil på ingen måde gavne Danmark, blot skævvride det. At sætte benzinpriserne op gavner ikke miljøet alene.
Det der skal til er billigere alternativ brændstof, og det kommer altså kun ved at gå mere helhjertet ind i udviklingen af dette, således at Danmark kan være i førerposition her. Det hvad enten vi taler brint, el, hybrid eller korn m.v. Sådan vil vi sikre en bedre dansk økonomi og bedre miljø, uden at "straffe" de der bliver nød til at bruge deres bil ifm. arbejde, hvad enten det skyldes at de bor i tyndt befolkede områder.
Mht. erhvervslivet, får de større omkostninger til transport - så lur mig om ikke det bliver Hr. & Fru Danmark der kommer til at betale regningen herfor.

At oppositions"lederen" herefter går ud og vil fjerne registreringsafgiften på biler var da noget der så til gengæld kunne varme et venstrehjerte, men glæden stoppede brat, da man læste at det kun var for at indføre roadpricing.
En nedsættelse eller fjernelse af registreringsafgiften er den eneste mulighed for mere sikre og miljøbevidste biler - dog skal det sikres, at det ikke sker over en nat, så vi derved udhuler økonomien hos familier der har lån og penge bundet i biler med en høj registreringsafgift, som dermed mister værdi.
Roadpricing vil ligesom højere brændstofpriser skævvride Danmark, idet det stort set kun vil ramme de der ikke kan undvære bilen ifm. kørsel til job langt fra hjemmet, personer i tyndt befolkede områder - samt erhvervet, hvilket vil bevirke højere priser til forbrugerne.

Så det er en ommer Hr. Fogh og Fru Thorning! Se nu at komme med et fremtidssikret og økonomisk gennemtænkt oplæg, der ikke skævvrider Danmark i Jeres iver på miljøfanatisme!

fredag den 1. august 2008

Så kom Holstebro da i medierne...

På bare 3 dage har Holstebro nået landsdækkende TV ikke mindre end 4 gange... det er da vist ikke sket før...

Først Post Danmark Rundt, som i onsdags startede og sluttede i Holstebro med årets første etape. Det var da godt at vi endelig fik den event til byen, men det tog også sin tid :-)

Dernæst blev det torsdag til både et kedeligt indslag og et godt indslag (mere herom senere)... Nemlig først, at Holstebro sammen med KBH oplever en massiv stigning i østbander og gadetyverier - så pas godt på taskerne piger! Den anden nyhed var om den danske atom/kernefysiker fra Holstebro der var med til at placere target på Hiroshima og Nagasaki (http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-13746752.html)... mere herom senere

I dag fredag blev det så til en virkelig forsidebasker med Hulepindsvin på afveje... http://nyhederne.tv2.dk/krimi/article.php/id-13776042.html

Men ovenpå 4 så store historier, har jeg nu alligevel valgt kun at gå videre med den ene af disse på min blog, nemlig historien om Charles C. Lauritsen, savværkssønnen fra Holstebro der var med ved bordet da der skulle lægges en strategi om hvilke 4 byer der skulle være A-mål, hvilket endte ud i bombningen af Hiroshima og Nagasaki.

Historien startede som en artikel i Dagbladet Holstebro-Struer, og kom så dagen efter i TV2 Nyhederne m.v., hvorefter historien begyndte at tage fart og folk begyndte at bedømme om det var godt eller skidt. Skal vi ikke starte med at slå fast at d. 10. maj 1945 er et par dage siden - og det var altså der mødet fandt sted, meget vand er rendt i åen siden da.

At begynde at gøre sig til dommer over om CCL skal være en helt eller en skurk på baggrund af denne deltagelse finder jeg lidt bagstræberisk, specielt hvis det sker med argumenter med rod i viden der er skabt siden da.

En Atom/Kernefysiker der har haft stor indflydelse på verdenshistorien, og var på "vores egen side", kan da ikke blive kategoriseret som en skurk. Jovist skete der store menneskelige tab, og selve handlingen er jo heldigvis ikke een vi ville gøre efter i dag, men det er ikke det det handler om. På daværende tidspunkt handlede man ud fra den viden man var i besiddelse af på netop det tidspunkt, og ikke viden skabt efter den dag.

Vi var i krig, A-bomben var det "helt store", og det var vores våben mod fjenden. Derfor kan vi kun være stolte af at en dansker var i en situation at han blev indbudt til bordet.

Folk skal dømmes ud fra situationen der var på det tidspunkt at handlingen blev begået, alt andet vil være bagstræberisk og hyklerisk.