tirsdag den 12. august 2008

Glimrende skævvridning af Danmark!

Jeg troede alligevel ikke at det skulle overgå mig, på samme uge at opleve både statsministeren og oppositions"lederen" at kæmpe om at skævvride Danmark og lægge partisansøm ud for vores transportsystem i Danmark.

At statsministeren ønsker dyrere brændstof er da noget af en liberal tankegang må man sige! - Jeg forstår ikke hvordan den holdning kan have rod i Venstre. Dette vil på ingen måde gavne Danmark, blot skævvride det. At sætte benzinpriserne op gavner ikke miljøet alene.
Det der skal til er billigere alternativ brændstof, og det kommer altså kun ved at gå mere helhjertet ind i udviklingen af dette, således at Danmark kan være i førerposition her. Det hvad enten vi taler brint, el, hybrid eller korn m.v. Sådan vil vi sikre en bedre dansk økonomi og bedre miljø, uden at "straffe" de der bliver nød til at bruge deres bil ifm. arbejde, hvad enten det skyldes at de bor i tyndt befolkede områder.
Mht. erhvervslivet, får de større omkostninger til transport - så lur mig om ikke det bliver Hr. & Fru Danmark der kommer til at betale regningen herfor.

At oppositions"lederen" herefter går ud og vil fjerne registreringsafgiften på biler var da noget der så til gengæld kunne varme et venstrehjerte, men glæden stoppede brat, da man læste at det kun var for at indføre roadpricing.
En nedsættelse eller fjernelse af registreringsafgiften er den eneste mulighed for mere sikre og miljøbevidste biler - dog skal det sikres, at det ikke sker over en nat, så vi derved udhuler økonomien hos familier der har lån og penge bundet i biler med en høj registreringsafgift, som dermed mister værdi.
Roadpricing vil ligesom højere brændstofpriser skævvride Danmark, idet det stort set kun vil ramme de der ikke kan undvære bilen ifm. kørsel til job langt fra hjemmet, personer i tyndt befolkede områder - samt erhvervet, hvilket vil bevirke højere priser til forbrugerne.

Så det er en ommer Hr. Fogh og Fru Thorning! Se nu at komme med et fremtidssikret og økonomisk gennemtænkt oplæg, der ikke skævvrider Danmark i Jeres iver på miljøfanatisme!

Ingen kommentarer: