fredag den 29. august 2008

Hvad er forskellen på liberalisme og socialisme

I disse dage kan man i pressen læse at den røde blok har overhalet den blå (heldigvis har vi stadigt langt til næste valg), men i en sådan situation må man også se på hvordan det kan være, og jeg svært ved andet end at det må være den sædvanlige kurve for enhver regering der er i en bølgedal.

Men ved samme lejlighed synes jeg også at det må være på sin plads at huske sig selv på hvad de grundlæggende forskelle på socialisme og liberalismen egentlig er (idet dette er de 2 store ideologier i vores styre). Så derfor tog jeg mig lige en søgning på Wikipedia, og blev atter bekræftet i hvorfor jeg er placeret hvor jeg er...

Liberalisme dækker over en bred samling af ideer og teorier om et samfunds opbygning, der med rod i oplysningstiden anser individuel frihed for at være det vigtigste politiske mål.
Liberalismen understreger individuelle rettigheder og lige muligheder. Selvom forskellige former for liberalisme forsøger at opnå målet via forskellige midler, kan man generelt fastslå, at liberale støtter sig til en række principper, herunder ejendomsretten, ytringsfrihed, en begrænset statsmagt, retsstaten, det civile samfund og en fri udveksling af ideer. Derudover støtter liberale enten en markeds- eller blandingsøkonomi, men ikke planøkonomi.
Liberale er afvisende overfor en række af de antagelser, der dominerede tidligere teorier om samfundets opbygning, herunder kongens ufejlbarlighed, arvelige privilegier og statskirker.
Indenfor liberalismen findes to hovedstrømninger, som konkurrerer om at bruge termen ”liberal” og som har modstridende holdninger til, hvordan frihed defineres. Klassisk liberale og libertarianere mener, at den eneste form for frihed der findes, er frihed fra tvang. De ser statsmagtens indblanding i økonomien, som en form for tvang, der er med til at begrænse individets økonomiske udfoldelsesmuligheder og foretrækker derfor markedsøkonomiske politikker. Ligeledes er de imod ideen om en velfærdsstat. Socialliberale mener, at statsmagten skal tage en aktiv rolle i individernes liv og aktivt forsøge at forøge deres frihed. Således mener de, at individer kun kan være frie, når de er sunde, uddannede og til en vis grad økonomisk ligestillede.

Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.) er underlagt politisk kontrol og kommer alle samfundets medlemmer til gode. Denne kontrol af produktionsmidlerne kan have forskelligt udtryk. Der kan fx være tale om statsejerskab, kooperativer eller arbejdernes direkte ejerskab over deres egen arbejdsplads. Socialisme står således primært i modsætning til kapitalisme som økonomisk system, og liberalisme som politisk system.

Og når vi nu er igang, så fandt jeg også lige det som til tider kaldes ultraliberalisme:
Libertarianisme er en betegnelse for et bredt spektrum af politiske filosofier, som prioriterer individuel frihed højt og forsøger at minimere eller endog fjerne statsmagten. Filosofien fremføres oftest som en teori om retfærdighed, om end der ikke er noget forenet princip eller sæt af principper, som alle libertarianere kan forenes omkring. Libertarianismen har imidlertid stærke rødder i især liberalistisk og anarkistisk filosofi. Således er mange libertarianere enten tilhængere af en minarkistisk statsform eller et markedsanarki.
Libertarianismen er traditionelt blevet forsvaret enten på grundlag af konsekventialistiske principper eller som en rent naturretlig doktrin. Støttere af den førstnævnte tilgang betegner ofte sig selv som klassisk liberale, medens tilhængere af sidstnævnte slet og ret holder sig til libertarianere.
Termen libertarianer er meget udbredt i USA, hvor begrebet liberal er mere flertydigt end i visse andre dele af den vestlige verden. I Danmark er det således ikke unormalt for personer, som tilslutter sig denne gren af liberalismen, blot at kalde sig selv for liberale. En forøgelse af tilgængeligheden af især amerikansk litteratur om emnet synes dog at vidne om, at termen vinder større indpas i dansk sprogbrug.

Se flere her

Ingen kommentarer: