onsdag den 11. november 2009

Hvem fortsætter med at piske en død hest...

Hvis sygehussagen nu endeligt er afgjort, og slaget er "tabt", med at Gødstrup får Storsygehuset og Holstebro får ingenting... så er det for alvor nu det skal vise sig, hvilke politikere der i de næste 4, 8 og 12 år skal være med til at sikre vækst i Holstebro.

Vi har nu 2 muligheder, enten at fortsætte med at piske den døde hest, i den forhåbning om en guddommelig indgriben, som vil sikre at den vil få livet tilbage og begynde at løbe stærkt - alt imens håbet herom vil leve hos disse politikere, så vil Holstebro langsomt og sikkert blive lullet ind i en søvn, og byen vil segne langsomt hen for indenfor 8-10 år at være et springbræt til det store ingenting.
Den anden mulighed er, at vi har nogle politikere som allerede nu tør sige, hvad der skal ske i Holstebro når vi ikke længere har sygehuset. Hvad skal Holstebro markere sig på, hvad skal vi overleve på og hvad skal vores "kendingsmærke" være - udover JDR.

Jeg håber meget at vi når, inden tirsdag, at høre fra nogle af de visionære og realistiske politikere, hvad de vil kæmpe for i den kommende periode, for det er her vi skal påbegynde arbejdet, for at sikre at vi er klar med noget nyt, når det "gamle" forsvinder.

Jeg vil godt give et par stikord... Hvad skal der ske på vores 8ha store grund ved det gamle slagteri, den gamle godscentral, sygehuset..... - Hvad skal tegne Holstebro om 15-20 år?

Ingen kommentarer: