torsdag den 25. august 2011

Afrika nu... Men hvad med os andre?

Ja det kan godt ske, at det virke en smule selvisk eller "behageligt" at kunne sidde i sin sofa med en kop kaffe og kage nok til at brødføde en mindre afrikansk stat, og derfor er dette indlæg da heller ikke på nogen måde hverken en provokation (ja tro det eller ej) eller en hån mod den kamp for bedre forhold i Afrika og hjælp til katastrofen.
Jeg har endda selv valgt at give et bidrag i kampagnen, og så kan det godt ske at det var i et "lotteri" på P3 hvor jeg samtidig kunne vinde noget - men jeg gav da trods alt.

Jeg synes det er forfærdeligt med al den elendighed vi har rundt om i verden, herunder i Afrika, herom skal der ingen tvivl være. Dog med det lille "in mente" at vi jo ikke kan redde hele verden her i lille DK - og nu kommer vi så til min anke...

Vi kan nemlig ikke redde hele verdenen, jeg synes det er flot at vi er et af de lande der giver suverænt mest pr. indbygger. Men til hvilken nytte vælger DR og TV2, som er de 2 primære kanaler i DK, som der stadig er folk der har som de eneste 2, at slå sig sammen og vælge at tage 3 timer en lørdag aften til "Afrika nu", således at man er afskåret for alm. lørdagsunderholdning, som vi da trods alt stadig har en smule af.

Det er fint at DR og TV2 kan danne fælles front, men det kan da gøres uden at ødelægge en hel tv-aften for de der kun har de 2 kanaler at gøre godt med. Jeg er heldigvis ikke een af dem, så jeg har mulighed for at slippe for en aften med fokus på elendighed. Havde de nu haft tanke på lidt andet end selviscenesættelse og nærmest hysterisk promovering af sig selv som de store frelsere i denne store verden af elendighed og hykleri - Så havde de måske valgt at dele aftenen op imellem sig, således at de havde taget 1,5 time hver på skift, så kunne der da lige være plads til lidt andet den aften.

Så havde vi haft et valg - Hvert fald lige om hvad vi ønskede at bruge vores tv-lørdag på.

Få nu den rygelov gennemført

Nu viser det sig atter engang at rygeloven har spillet fallit.

På flere værtshuse, cafeer og diskoteker ryges der i flæng, og nej ikke fordi de er under 40kvm, men fordi ejeren har større fortjeneste på at der må ryges, end han har omkostninger ved bøden.

Hvis man har en lov så skal den overholdes, og det er man som samfund og lovgiver nød til at kunne tilsikre, ellers skal den fjernes.

Hvad kan vi så gøre med rygeloven, ja der er 2 muligheder (som ikke er et enten/eller men et både/og), hvis ikke vi vil give fortabt og opgive kampen for bedre sundhed....

Vi kan enten vælge at fjerne reglen om de 40kvm og lade alle være lige for loven - Det vil gøre det nemt at "holde styr på beværtningerne". Nu ved alle at hvis der ryges så er det ulovligt, og vil kunne koste en bøde... hvilket leder mig videre til skridt nummer 2...

Det er at hæve bøderne, primært for beværtningen - det er dem der skal "skræmmes", hvis der var mere kontrol, så er jeg sikker på at bøden for gæsterne egentlig er okay. Men derudover skal der være en sanktion overfor beværtningen, at hvis de 3 gange indenfor 3 år tages i at der ryges på deres værtshus/diskotek, ja så mister de deres bevilling i 3mdr. Det er da til at forstå.

Ovenstående skal selvfølgelig kombineres med bedre/mere kontrol, det er jo den eneste reelle mulighed vi har for at håndhæve lovgivningen.

fredag den 12. august 2011

Hykleriet og uartigheden vil ingen ende tage

Jeg har en datter der går på Sønderlandsskolen i Holstebro, hvilket vi er rigtig glade for. Vi har i det hele taget aldrig haft noget at brokke os over, bortset fra bagateller, over skole- og institutionsområdet i Holstebro.

Holstebro Kommune er ligesom resten af Danmark igang med at komme "på den anden side" en finansiel krise, og dermed er tilpasninger indenfor mange områder en nødvendighed hvis vi vil fortsætte med bare at have en del af det velfærdssamfund og samfund generelt tilbage om 10 år som vi har i dag. Herfor har vi alle et ansvar.

Vi kommer alle til at lide nogle afsavn, og vi vil alle blive berørt af strukturelle ændringer mange steder i vores hverdag. Nogle af de ændringer vil vi føle er irriterende og andre vil vi føle faktisk er gode.

Et af de steder hvor vi i Holstebro Kommune lige nu oplever ændringer er på skoleområdet. Der skal effektiviseres og udvikles. Vi får muligheden for at give vores ældste elever endnu flere muligheder og en endnu bedre folkeskole ved at samle dem i større enheder med flere valgmuligheder, og dermed mere specialiseret lærekapacitet. Det er et kæmpe plus som de igangværende strukturændringer vil komme til at medføre.

Der er selvfølgelig også alle de "negative sider", såsom små skoler som risikerer lukning, og det er selvfølgelig ikke rart for lokalsamfundet, og hvis skolen i forvejen var drevet pædagogisk og indlæringsmæssigt forsvarligt (her tænker jeg primært på størrelsen af skolen og kompetencebredden hos lærerne). Men vi kommer også til at opleve strukturelle ændringer inde i byen, og her kommer så min anke.

Jeg kan nu stadig flere steder se opslag, ja nærmest OPRAAB, om at Sønderlandsskolen er lukningstruet. Det er på een gang en forfærdelig gang vrøvl og på samme tid decideret uartigt at proklamere. Der er tale om at Sønderlandsskolen MÅSKE skal "fusionere" med Nørrelandsskolen, og at de større elever nu får flere muligheder, ved at de bliver samlet i større enheder. Derfor er det noget vrøvl.

Det uartige og grænsene til hykleriske er at ledelse, forældre m.v. på een gang gerne vil have det samfund vi lever i i dag, gerne give vores børn en god start på uddannelsessystemet - men de vil ikke have at deres børn "risikerer" at skulle cykle 5min længere i skole, fordi den måske bliver flyttet hvis der bygges en ny på en anden lokation - det er da grinagtigt og hyklerisk.

Og når man ser på situationen hvor små samfund står til at miste deres skoler, hvorved eleverne får over 30min. længere transporttid og risikoen for et "skadet" lokalsamfund til følge - Så er det decideret uartigt at en flok forkælede og egoistiske borgere inde i centrum hyler over at "deres skole" risikerer at blive flyttet 5 min. og at deres unger nu får flere og bedre pædagogiske og indlæringsmæssige muligheder ved større enheder, der fortsat ligger lige om hjørnet.

SKAM JER!