mandag den 23. juli 2012

Uambitiøst af Venstre!

Finder det en kende uambitiøst og berøringsangst af Venstre, at de i næste Folketingssamling kommer med et lovforslag om at det skal være ulovligt at udøve blokade mod en virksomhed der har indgået overenskomst med en landsdækkende fagforening.

Det er selvfølgelig et skridt på vejen, endnu engang at slå to streger under, at der ikke er monopol eller eksklusivret hos fagforeninger - men seriøst!?!? - sæt da virksomhederne fri!

Hvis en virksomhed overholder gældende dansk lovgivning, så skal de ikke kunne tvinges ind i en overenskomst eller samarbejde med en fagforening!

Blokader og restriktioner fra fagforeninger skal være ulovligt, fagforeninger må ikke have hjemmel til at være hverken udøvende eller dømmende magt. Virksomheder skal være frit stillet til at drive deres virksomhed, så længe dansk lovgivning overholdes.

Se nu at få lavet en grundig revision af den danske model og fjern 3 parts forhandlingerne.

Sker dette ikke rettidigt, bryder det hele sammen udenfor kontrol.

Ingen kommentarer: