lørdag den 27. august 2016

Så få da hold på de kirkeklokker!!!

Og ja, jeg er een af dem!

Jeg er hamrende træt af at høre kirkeklokker bimle og bamle bare fordi klokken slår hel - hvis jeg ønsker at vækkes om morgenen sætter jeg en alarm, ønsker jeg at vide hvad klokken er kigger jeg på mit ur og ønsker jeg at vide hvor kirken er så tager jeg en pille.

Kunne vi i det mindste ikke ha lørdag og søndag i fred - det er weekend, lad os slappe af og nyde roen! 

Skal timeslaget alligevel af ligegyldige årsager spoleres med larm, så lad da trosretningerne deles om sendefladen, fx mandag: kristendommen (de har alligevel altid førsteret), tirsdag: islam, onsdag:
hinduerne, torsdag: asatro (selvsagt) og fredag: buddhismen .... Og ja sorry til jer andre som fx jain, shinto, bahá, jøder, juche, sikhisme osv... Jer blev der ikke lige plads til :)

Tænker ofte over, hvor mange der ville føle sig irriteret over, at der blev kaldt til bøn fra en minaret hver gang klokken slog hel. Religioner hører til bag hjemmets 4 vægge, det er en privat sag, og den behøves bestemt ikke fylde min æter hver eneste time.

Lad os nu få ro fra religiøs markedsføring i vores hverdag. Det er okay med mig at klokkerne ringer, når der er en ceremoni i kirken, det er okay der bliver råbt fra tårnet når der er messe osv... ligesåvel som Hjem-Is ringer med klokken når de er på vejen. Men derudover, tavshed og respekt tak!

Ingen kommentarer: